Renter og kredit: Inflationen i fokus

Inflationen er i løbet af det seneste halve års tid blevet et tema blandt økonomer. Inflationen er målt på udviklingen i forbrugerpriserne på et absolut set lavt niveau, men let stigende og især i USA. Derfor er den 10-årige amerikanske statsrente steget 0,8 pct. i løbet af årets første måneder, mens renten i Europa kun steg 0,3 pct. De korte obligationsrenter har været stort set uforandrede.

Det danske realkreditmarked kom under pres i løbet af 1. kvartal. Højere renter og negativ konveksitet, dvs. stigende varighed, når renten stiger, betød, at de lange konverterbare udstederobligationer faldt 3-5 kurspoint. Den stigende varighed gjorde det vanskeligt for markedet at absorbere den løbende udstedelse, og OAS-kreditspændet på de lange 30-årige konverterbare realkreditobligationer blev udvidet med ca. 10 bps. Konverteringsaktiviteten er, i takt med det stigende renteniveau, aftaget markant, hvilket de kommende måneder vil betyde mindre udstedelse.

Kredit: stigende renter har givet modvind og trukket afkastet i negativ retning. Centralbankernes opkøbsprogrammer, hjælpepakker, finanspolitiske stimuli og vaccineudrulning har påvirket kreditmarkedet positivt de seneste måneder. Men også det faktum, at renten og afkastpotentialet på de mere sikre obligationer i bedste fald er tæt på nul, har flyttet investorernes fokus mod high yield segmentet.

Forventningerne til renteudviklingen er, at de korte obligationsrenter stadig vil være forankret i Nationalbankens negative styringsrenter. ECB har lovet, at styringsrenterne forbliver lave i både 2021 og 2022, så derfor forbliver de korte renter i Danmark på det lave niveau. De lange obligationsrenter er derimod pt. negativt påvirket af de internationalt set stigende inflationsforventninger. Udviklingen i inflationsforventningerne har potentiale til at gøre rentekurven mere stejl, dvs. de korte renter forbliver på det lave niveau, mens det opadgående pres på de lange renter kan fortsætte.