Renter og kredit: Politisk pres på centralbankerne

Den amerikanske centralbank er påbegyndt en periode med rentesænkninger. ECB har sat pengepolitikken på ’hold’. Både i USA og i Europa er inflationen over centralbankernes målsætninger. Sammen med et stigende udbud af statsobligationer, der skal finansiere de stigende, offentlige budgetunderskud, medvirker det til en mere stejl rentekurv. 

Selv om inflationen i USA stadig er for høj, sænkede Federal Reserve (FED) i september sin styringsrente, FED-funds, med 25 bp. til et interval på 4%-4,25%. Begrundelsen var et svækket amerikansk arbejdsmarked. Rentenedsættelsen skete efter et stort politisk pres fra Trump-administrationen, hvilket har øget bekymringen blandt økonomer og investorer for centralbankens fremtidige politiske uafhængighed. FED har indikeret, at der kan komme flere rentenedsættelser.

I Europa er rentescenariet anderledes. ECB har fastholdt sin indlånsrente på 2%, ligesom Nationalbanken fastholdt indskudsbevisrenten på 1,6%. Yderligere lempelser af pengepolitikken hos ECB og Nationalbanken synes pt. med nuværende udvikling i inflationen ikke at være særlig sandsynlig.

Tryk på de lange renter

Den lange ende af rentekurven har været i en opadgående trend. Det skyldes de store underskud på de offentlige budgetter i både USA og Europa, der øger udbuddet af obligationer, kombineret med inflationsforventningerne. Især i Europa presser de store planlagte investeringer i forsvarsoprustning, infrastruktur og klima de lange renter op.

På erhvervsobligationsmarkedet har kreditspændene på high yield-obligationerne været kontinuerligt faldende i 2025, og de matcher nu niveaueren fra perioden før finanskrisen i 2008. Disse lave kreditspænd maner til forsigtighed og øger sårbarheden over for negative chok.

Renteudviklingen i Danmark