
Makro: Høj inflation men lempelig pengepolitik
De fleste økonomer ville for få år siden have forsvoret, at pengepolitikken kunne være så lempelig som i øjeblikket med de aktuelle inflationsrater. Selv om centralbankerne vil gøre pengepolitikken mindre lempelig, er der lang vej inden den bliver så restriktiv, at realrenten bliver positiv. Den økonomiske vækst understøttes også af lempelig finanspolitik.
Den høje økonomiske vækst i verdensøkonomien ser ud til at fortsætte de næste par år. Prognoserne for realvæksten i såvel USA som i Europa er præget af høj optimisme. Konsensus er pt., at realvæksten bliver på hhv. 5,6 pct. i USA og 5,1 pct. i Europa i 2022. Den høje vækst understøttes af en lempelig finanspolitik suppleret med meget lempelig pengepolitik.
Nedlukningen i foråret 2020 kastede grus i de globale forsyningskæder, der derudover blev udfordret på flere fronter. Dette, kombineret med en kraftig vækst i efterspørgslen efter forbrugsgoder og stigende energipriser, har skabt inflationen. Centralbankerne har i årevis ført en ukonventionel pengepolitik med opkøbsprogrammer og i Europa negative renter (se figur). Hvis den politik ændres for hurtigt, risikerer centralbanken at skabe recession. Derfor accepterer centralbankerne, at inflationen er stigende, men varsler dog stramninger i pengepolitikken.
I USA er inflationen målt på forbrugerpriserne steget til 7 pct., mens kerneinflationen er 5,5 pct. Federal Reserve gør derfor pengepolitikken mindre lempelig ved at udfase opkøbsprogrammet og derefter begynde at hæve renten. Det sker nok i løbet af 2. kvartal. ECB nøjes med at opkøbe mindre, men hæver ikke renten i 2022. Hvis ECB er for aggressiv i processen med at gøre pengepolitikken mindre lempelig, risikerer centralbanken at fremprovokere en ny euro-krise. Det ønsker ingen, så hellere en periode med for høj inflation. I euro-området er inflationen ”kun” 4,9 pct. og kerneinflationen er ”kun” 2,6 pct. I løbet af 2022 vil inflationen falde igen. Holder den antagelse ikke, skal vi tilbage til lærebøgerne og læse om, hvad der sker med økonomien, hvis der kommer stagflation. Det, der taler for, at inflationen falder igen, er bl.a., at inflation måles som ændring i priserne.
Centralbankernes balancer

Læs også

Makro: Verdenshandlen begrænses af protektionisme
Investorer antager, at højere told ikke for alvor hæmmer den økonomiske vækst - eller at der alligevel ikke rigtigt nogen, der tror på, at toldforhandlingerne ender i n

Aktier: Investorerne trodser faresignalerne og følger trenden
Investorerne har indstillet sig på, at der kommer et brugbart resultat ud af toldforhandlingerne mellem USA og EU. Det er fortolkningen af de seneste måneders meget positive udvikling i ak

Renter og kredit: Stabilt - og sikker havn, hvis tolduroen fortsætter
Inflationen i Europa er tæt på ECB’s 2% målsætning, hvilket dæmper sandsynligheden for flere rentenedsættelser. Men en fortsat svag udvikling i den europ&aeli

Aktier: Trump skaber usikkerhed og uro på aktiemarkederne
USA’s præsident, Donald Trump, er alligevel ikke så ”aktievenlig” som forventet. Tværtimod skaber den amerikanske handelspolitik stor usikkerhed om den globaliserede handel, der i årtier har medvirket til vækst i verdensøkonomien. Trumps told er reelt en skat på de amerikanske forbrugere, hvilket risikerer at skabe en økonomisk nedtur.
Kontakt os
I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.