Et par briller på en avis

Makro: Verdenshandlen begrænses af protektionisme

Investorer antager, at højere told ikke for alvor hæmmer den økonomiske vækst - eller at der alligevel ikke rigtigt nogen, der tror på, at toldforhandlingerne ender i nærheden af de bombastiske, amerikanske udspil. Økonomer forventer dog, at usikkerheden om resultatet af toldforhandlingerne trækker momentum ud af den økonomiske vækst.

De aktuelle brændpunkter i verden har stadig ikke negativ indvirkning på økonomernes forventninger til den økonomiske vækst. Derimod skaber toldforhandlingerne usikkerhed om væksten i verdens største økonomiske regioner, dvs. i USA, i Europa og i Kina. Langt størstedelen af USA’s import kommer fra Europa, Kina, Canada og Mexico. Det er mest sandsynligt, at øget told på handel vil ramme både forbrugerne og virksomhederne.

Økonomerne arbejder med scenarier for den økonomiske udvikling. Og et af scenarierne er, inflationen i USA pga. højere told ikke falder, ligesom jobvæksten aftager. Det risikerer at påvirke forbrugertilliden og begrænser udviklingen i detailsalg og de private husholdningers investeringer. De hårde økonomiske nøgletal for den amerikanske økonomi bekræfter den udvikling; at forbrugerne holder igen. Indtil videre er toldens gennemslag til forbrugerpriserne dog begrænset til et udvalg af varer. Alligevel forventer de amerikanske forbrugere, at inflationen om ét år er 3% ifølge New York Federal Reserve Banks undersøgelse af forbrugerforventninger i juni. Det medvirker til, at den amerikanske centralbank venter med at sætte styringsrenten ned. Til stor irritation for den amerikanske præsident.

I Europa forsætter centralbanken med at lempe pengepolitikken, fordi der er styr på inflationen. Med to rentenedsættelser mere i seneste kvartal er styringsrenten blevet sat ned med 1%-point. Nationalbanken har således sænket renten på indskudsbeviser fra 2,6% til 1,6%. Og udviklingen i inflationen gør, at der forventes flere lempelser i andet halvår. Vækstforventningerne i Europa er også påvirket af toldusikkerheden, men en koordineret europæisk oprustningsplan, der også indeholder planer om investeringer i infrastruktur og energiforsyning bidrager positivt til forventningerne.

Economic surprise index

economic surprise index

Forventninger til vækst og inflation i USA

Forvetningerne til vækst og inflation i USA


Kontakt os

I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.