Makro: Geopolitisk uro, men væksten drevet af investeringer i Forsvar og datacentre

Energiforsyningen til verdensøkonomien var forstyrret af 100 dages lukning af Hormuzstrædet. Olie- og gaspriserne steg så eksplosivt, at økonomerne drog paralleller til energikriserne i ’70’erne. Verdensøkonomien anno 2026 har dog en mere fragmenteret energiforsyning, og heldigvis blev der indgået våbenhvile mellem USA og Iran, hvorefter oliepriserne faldt igen. De positive realøkonomiske effekter af AI-relaterede investeringer i datacenterkapacitet og den europæiske oprustning driver væksten - og nu igen også forventningsdannelsen på finansmarkederne.

Første halvår blev i vid udstrækning defineret af krigen mellem USA og Iran, der skabte et massivt udbudschok på energimarkedet, da omkring 20 pct. af verdens olie- og LNG-forbrug normalt sejles igennem Hormuzstrædet. En skrøbelig våbenhvile gav et fald i olieprisen, der dog stadig er over niveauet fra før krigens start. Men i de godt tre måneder, hvor energipriserne var meget høje, steg inflationen til et niveau, der gjorde centralbankerne bekymrede.

I Europa toppede inflationen i 3,2%, men faldt dog tilbage til 2,8%, hvorfor ECB og Nationalbanken hævede styringsrenterne. Nu analyserer økonomerne i ECB, om inflationen har bidt sig fast i andre dele af økonomien inden de beslutter, om de hæver renten yderligere. Europa er nettoimportør af energi, så højere energipriser trækker momentum ud af væksten ligesom renteforhøjelser. ECB har derfor halveret forventningerne til realvæksten i Europa i 2026 til kun 0,6%.

I USA giver det historisk store investeringsboom i kunstig intelligens, AI, et stå stort bidrag til væksten, at den amerikanske økonomiske vækst kun i mindre omfang er påvirket af de højere energipriser. De lavere indkomstgrupper i den amerikanske befolkning mærker dog presset fra det højere prisniveau. De store detailkæder rapporterer om et skifte i forbrugsmønstre, hvor forbrugerne fravælger elektronik og tøj, da indkøb af de mest nødvendige dagligvarer fylder mere og mere af rådighedsbeløbet – et signal, der ofte varsler en økonomisk afmatning.

Den nye centralbankchef Kevin Warsh, der er udpeget af præsident Trump, er under et politisk pres om lavere renter. Inflationen i USA er dog steget til 4,1% - målt med den metode, som inflationen normalt beregnes. Men Warsh har nu igangsat arbejdsgrupper, der skal revurdere det analytiske fundament, som centralbanken træffer beslutninger på, herunder hvordan centralbanken bør måle inflation og produktivitet i en tid præget af AI-disruption. Tiden vil vise, om den ellers politisk uafhængige amerikanske centralbank tager en politisk drejning. Indtil videre har Wash dog annulleret de rentenedsættelser, der ellers var indregnet i obligationskurserne.

Inflationen; udviklingen i forbrugerprisindekset