Hænder på bordet

Makro: Penge- og finanspolitik understøtter væksten. Men Trump og geopolitik øger risikoen

Konsensusforventningerne for realvækst og inflation for 2025 er for Europas vedkommende en beskeden vækst på 1%. Inflation ventes at falde til 1,9%, dvs. til under centralbankens målsætning. Det baner vejen for en stribe europæiske rentenedsættelser. For USA er forventningerne en realvækst på 2% og en inflation i niveauet 2,3%. Der er afdæmpede forventninger til lempeligere pengepolitik i USA.

Udviklingen i verdensøkonomien er blevet endnu mere uforudsigelig med valget af Donald Trump som USA’s næste præsident. At republikanerne overtager flertallet i de begge politiske kamre i USA øger dog sandsynligheden for, at mange af valgløfterne forsøges gennemført. På trods af de skarpe udmeldinger fra USA om nye, høje toldsatser anses en global handelskrig ikke som det mest sandsynlige scenarie. Det er formidlende i vurderingen af konsekvensen af de markante udmeldinger, at Trump i sin forrige præsidentperiode udviste han en vis opmærksomhed på de finansielle konsekvenser af populistiske tiltag. Trumps politiske uforudsigelighed kan derfor i nogen grad modereres af markedets forventninger og de krav, finansielle aktører stiller til ansvarlig økonomisk politik. Bl.a. derfor har der på det seneste været stigende renter på de lange amerikanske obligationer.

Europa står over for betydelige udfordringer i den globale vækstkonkurrence. Særligt Tyskland er påvirket af strukturelle problemer, høje energipriser og intensiveret konkurrence fra Kina. Usikkerheden omkring USA’s potentielle toldsatser skaber yderligere bekymringer for europæiske eksportvirksomheder, hvilket kan hæmme investeringsaktiviteten i regionen. Men det tyske valg i 2025 kan omvendt øge sandsynligheden for en mere ekspansiv finanspolitik, som kan bidrage til økonomisk stimulans på kort sigt. Samlet set afspejler de økonomiske og politiske udsigter primo 2025 en dynamisk global situation med både vækstpotentialer og -udfordringer, hvor økonomisk politik og markedsreaktioner spiller en central rolle.

I oversigterne nedenfor er vist konsensus i økonomernes forventninger til vækst og inflation i USA og i Europa i 2025.

Udviklingen i forventninger til vækst og inflation i 2025

inflation og vækst i Eurozonen i 2025inflation og væst i USa i 2025
Kilde: Consensus Economics

Kontakt os

I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.