Business items

Renter og kredit: Forventninger om blød landing og rentenedsættelser

Inflationen er faldende og centralbankerne er begyndt at lempe pengepolitikken. Men de mange, ventede rentenedsættelser er allerede indregnet i obligationsrenterne. Så fokus er nu på de økonomiske nøgletal, der skal bekræfte scenariet.

Økonomien i USA har indtil videre overrasket ved at have et højere vækstmomentum end forventet. Fokus er på, om de økonomiske nøgletal og indikatorer bekræfter eller afkræfter scenariet om en blød landing i den amerikanske økonomi. Hvis investorerne begynder at tvivle på den bløde landing, er der potentiale til flere udsving i obligationsrenterne. Lige nu forventer investorerne, at styringsrenten i ECB skal ned i niveauet 2%, der også er centralbankernes målsætning for inflationen.

Rentefaldet har allerede givet pæne afkast til obligationsinvestorerne her i 2024. Potentialet for yderligere rentefald er nok ved at være udtømt, især hvis økonomien ikke går i en recession. På high yield-erhvervsobligationerne var det i relation til diskussionen om risikoen for recession udstedelserne med laveste kreditrating, CCC-udstedelserne, der bidrog mest til afkastudviklingen. Det indikerer, at kreditfolket ikke tillægger risikoen for en recession særlig stor sandsynlighed.

De lavere obligationsrenter betyder også, at der nu er åbnet for lånoptagelse i 3,5% realkreditserierne, hvorved 5%’s serierne står foran konverteringer.

Renteudviklingen: danske statsobligationer vs. EU High Yield

Rente udviklingen af danske obligationer vs EU High Yied

Kontakt os

I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.