Makro: Lav vækst, men inflationen er stadig for høj

Der er faldende momentum i økonomien, hvor forbrug og investeringer dæmpes af det høje renteniveau. Økonomien har indtil videre vist sig at være mere modstandsdygtig end forventet overfor de høje renter, fordi de private husholdninger har stor en opsparing, de kan tære på. Dertil er beskæftigelsen høj og arbejdsmarked stramt, hvilket har givet pæne lønstigninger. Begge forhold bidrager til, at inflationen ikke falder i det tempo, som centralbankerne ønsker sig. 

Centralbankernes udmelding om pengepolitikken

”Higher-for-longer” er centralbankernes udmelding om pengepolitikken. Dvs. styringsrenterne skal være høje indtil inflationen i Europa og USA synes at være på vej ned mod centralbankernes 2%-målsætning. Hvornår det sker er usikkert. Derfor siger centralbankerne også, at de fremtidige rentebeslutninger er ”dataafhængige”. Momentum i den økonomiske vækst er dog aftagende, men økonomien er to-delt. Fremstillingsindustrien har faldende vækstrater, mens Serviceerhvervene holder gang i hjulene. 

Balancegangen for centralbankerne om at stramme pengepolitikken uden at forårsage en recession

Balancegangen for centralbankerne om at stramme pengepolitikken uden at forårsage en recession er lige nu dét, som økonomerne forventer. Set i et historisk perspektiv er det dog en svær øvelse, der sjældent lykkes. I USA ser det ud til, at faldet i inflationen er større end faldet i den økonomiske vækst, så sandsynligheden for en ”blød landing” her er større end i Europa. Udfordringen for ECB er, at Tyskland allerede er i recession, men inflationen i euro-zonen er langt over ECB’s 2%-målstæning. Derfor er der en risiko for, at den stramme europæiske pengepolitik fører hele Europa i recession. Lige nu er konsensus blandt økonomerne, at ECB først begynder at lempe pengepolitikken i 2. halvår 2024. Men med den vækstopbremsning, der sker pt., kan det vise sig, at det bliver før.

Inflationsraterne falder, men priserne er nu 15% højere end for 2 ½ år siden