Rapport

Makro: Blød landing (eller ingen landing) – eller recession

Den økonomiske vækst har overrasket positivt og inflationen falder. Men aktiviteten i især fremstillingssektoren er nedadgående, så hvor dyb bliver den økonomiske afmatning? Lige nu holder servicesektoren gang i økonomien, hvor beskæftigelsen stadig er på et højt niveau. Trods faldende inflation er centralbankerne ikke færdig med at stramme pengepolitikken, men de lange renter er formentlig tæt ved toppen i denne omgang.

Momentum i den økonomiske vækst er aftagende

Momentum i den økonomiske vækst er aftagende, men der er uenighed blandt økonomerne om, hvor markant væksten vil falde. Nøgletal for Tyskland viser, at den negative realvækst fra fjerde kvartal 2022 fortsatte ind i første kvartal 2023. I disse to kvartaler faldt realvæksten med 0,8%, hvilket officielt placerer den tyske økonomi i en "teknisk recession".

Finansmarkederne er for øjeblikket ikke overbeviste om, at dette er begyndelsen på en alvorlig nedtur i den europæiske økonomi. Argumenterne for en mild afmatning er, at beskæftigelsen stadig er på et højt niveau, og lønstigninger bidrager positivt til de private husholdninger, hvilket hidtil har forhindret et sammenbrud i privatforbruget. Det samme gælder for den amerikanske økonomi, hvor fremstillingssektoren presses af lavere efterspørgsel efter forbrugsgoder, men aktiviteten i servicesektoren er høj, og arbejdsmarkedet er stramt.

I de kommende måneder vil der været et skarpt fokus på udviklingen på arbejdsmarkederne i USA og i Europa

I de kommende måneder vil der været et skarpt fokus på udviklingen på arbejdsmarkederne i USA og i Europa. Stiger ledigheden, er der risiko for, at det for alvor rammer forventningsdannelsen og aktiviteten i servicesektoren. Fokus er også på, om den stigende inflation og højere renter presser forbrugerne i USA så meget, at den længe ventede recessionen endelig kommer.

Inflationsraterne falder, men kerneinflationen har bidt sig fast

 

Kontakt os

I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.