Verden indretter sig til en ny og usikker virkelighed

• Nøgletallene viser, at verdensøkonomien blev hårdt ramt af Corona-nedlukningen i. Den penge- og finanspolitiske respons har afværget en dyb recession, men forventningen er også, at der går lang tid, inden verdenssamfundet bliver som før 2020. Forskere verden over arbejder hårdt på en sikker vaccine.
• Brexit-forhandlingerne pågår stadig, uden at EU og UK nærmer sig et kompromis. Boris Johnson truer derfor med at forlade forhandlingerne. I USA peger de usikre meningsmålinger på en sejr til Joe Biden til præsidentvalget den 3. november. En marginal sejr til en af kandidaterne vil være værste scenarie, da det kan skabe forfatningsmæssigt rod og udsving på finansmarkederne. At Trump er testet Coronapositiv er naturligvis også en usikkerhedsfakto

Verdenssamfundet åbnede gradvist op igen i løbet af 3. kvartal. Henover sommeren genoptog forbrugerne gradvist deres normale forbrugsmønstre, men med markante undtagelser såsom rejseaktivitet. Nøgletallene har vist, at økonomierne generelt set er på vej op igen, og risikoen for en double-dip recession tillægges mindre sandsynlighed. I OECD’s september opdatering af Economic Outlook forventes nu ”kun” et fald i den globale BNP-vækst i 2020 på 4,5 pct. I juni-rapporten var forventningen, at væksten ville falde 6 pct. Det er i makroøkonomisk sammenhæng meget store tal, og selv om recessionen ikke er så dyb som frygtet, så er forventningerne behæftet med usædvanlig stor usikkerhed.

Figuren nedenfor viser OECD’s scenarier, der har et relativt stort udfaldsrum. Europa er sammen med Sydamerika og Indien de regioner, der er hårdest ramt af recessionen, mens Kina - jf. de officielle OECD-forventninger til væksten - er eneste land i verden med forventet positiv vækst i 2020. ECB og Nationalbanken har også for nylig opdateret deres bud på forventningerne og er på linje med OECD’s. Samstemmende fremhæves der i alle prognoserne, at scenarierne for væksten er behæftet med stor usikkerhed og er meget afhængig af, hvordan pandemien udvikler sig. Og ligeså med de politiske støtteordninger.

Arbejdsmarkedet og økonomien er stadig ramt af nedlukningen og restriktionerne på sociale aktiviteter. De officielle tal for ledigheden sløres en del af, at mange lande som Danmark gav lønkompensation til virksomhederne for at fastholde medarbejdernes tilknytning til arbejdsmarkedet. OECD skønner, at omkring 50 mio. jobs verden over er understøttet af finanspolitiske tiltag, hvilket er ca. ti gange flere end under finanskrisen, hvor den politiske respons var helt anderledes end den nuværende. Overordnet set er de hårdest ramte sektorer serviceerhvervene, især hotel-, restaurations- og rejsebranchen. Omvendt er der brancher, der har profiteret på den globale lock down. IT-sektoren har eksempelvis nydt godt af etableringen af hjemmearbejdspladser og software til videomøder. 

Den amerikanske investeringsbank, J.P. Morgan, har beskrevet den udvikling som et K-formet økonomisk forløb. Efter en recession bliver det økonomiske forløb normalt beskrevet som et V, U eller L-formet opsving. Det K-formede forløb beskriver jf. J.P. Morgan, at der er nogle brancher, der hurtigt kommer på fode igen. Det er især de teknologibaserede virksomheder såsom amerikanske Microsoft og Amazon, mens virksomheder relateret til de nævnte hårdt ramte serviceerhverv vil være længere tid om at rejse sig igen.

Brexit er stadig uafklaret

EU og Storbritannien er stadig ikke blevet enige om en Frihandelsaftale. Ved udgangen af september startede forhandlingsparterne på den ottende og formentlig sidste forhandlingsrunde. Intet tyder på, at der opnås enighed om en stor og omfattende aftale. Stridspunkterne er de overordnede principper om fair konkurrenceforhold. Fiskeriaftaler trækker overskrifter i medierne, men er blot et ud af mange hundrede underpunkter. EU har planlagt topmøde den 15.–16. oktober, hvor der formentlig kommer mere fokus på fremskridtet eller manglen på samme i forhandlingerne.

Præsidentvalg i USA tirsdag den 3. november

Præsident Trump halede hen over sommeren kraftigt ind på Joe Biden i meningsmålingerne, der i starten af september indikerede næsten dødt løb. Men i løbet af september har Biden – jf. de normalt ikke særligt pålidelige meningsmålinger – lagt afstand til Trump, der i skrivende stund ser ud til at skulle forlade det ovale kontor efter fire år med magten. Den 15. og 22. oktober skal de to kandidater på ny duellere i TV. Udfaldsrummet for præsidentvalget er denne gang større end normalt, idet Præsident Trump har skabt usikkerhed om, hvorvidt han vil acceptere et nederlag. Trump er lige blevet testet corona-positiv, hvilket kan få indflydelse på valgkampen afhængigt af, hvordan sygdomsforløbet bliver hos ham.