Verdensøkonomien i recession – fokus på genåbningen af samfundet
Verden åbner op igen hjulpet på vej af finans- og pengepolitiske stimuli. Nøgletallene viser, at nedlukningen har været slem. BNP-væksten i Europa falder formentlig med hele 10 pct. i 2020. Krisens omgang kan ses på arbejdsløsheden, der er eksploderet i USA, mens de officielle ledighedstal i Europa holdes nede af lønkompensationsordninger. IMF skønner, at der på verdensplan er der tabt 300 mio. jobs. Erfaringsmæssigt giver stigende ledighed faldende forbrugertillid. Selv om den politiske respons har været hurtig og markant, så kommer krisen formentlig til at strække sig helt ind i 2022 siger Nationalbanken. De politiske risici: Brexit, der er stadig et uafsluttet kapitel for EU-samarbejdet, hvor Stabilitets- og Vækstpagten i øvrigt er sat ud af spil.
I løbet af 2. kvartal har der været en pæn optimisme i forventningsdannelsen over genåbningen af samfundet og udsigten til en hurtig udvikling af en vaccine mod Covid-19. De økonomiske nøgletal har vist, at visse områder af økonomien kommer sig relativt hurtigt, men også at lockdown-perioden har haft alvorlige negative konsekvenser for beskæftigelsen. De forhøjede dagpengesatser i USA og lønkompensationspakkerne i Europa har sikret, at forbrugerne indtil videre økonomisk ikke er blevet så hårdt ramt, som man normalt ville forvente ved en recession. Men støtteordningerne fortsætter ikke uendeligt, og der er derfor en risiko for, at forbrugertilliden lider et knæk, når disse ophører.
Scenarierne for væksten er behæftet med stor usikkerhed og er også (men ikke kun) afhængig af, hvordan pandemien udvikler sig. Lige nu er forventningen ifølge IMF, at BNP-væksten på globalt plan falder med knap 5 pct. i 2020. Europa er en af de hårdest ramte regioner med et forventet fald i BNP-væksten på 10,2 pct. Verdenshandelen ventes at falde med knap 12 pct. Selv om verdenssamfundet er ved at åbne op igen, og der formentlig kommer en økonomisk optur i 2021, så vil aktiviteten i verdensøkonomien i 2021 ikke have indhentet det tabte.
Væksten i Verdensøkonomien ifølge IMF (2019 Q1 = indeks 100)
De negative vækstrater afspejler sig i ledigheden. Arbejdsløshedsprocenten i USA er steget fra 3,5 pct. i februar til 14,7 pct. i maj. Antallet af folk i beskæftigelse er dog faldet endnu mere, hvorved ledigheden reelt er meget højere. Ifølge ILO, Den Internationale Arbejdstagerorganisation, svarer faldet i beskæftigelsen på verdensplan til 300 mio. fuldtidsstillinger. Formentlig kommer de fleste i arbejde igen, efterhånden som samfundet åbner op, men et sandsynligt scenarie er også, at det formentlig kommer til at tage lang tid. I modsætning til Europa har USA ikke haft ordninger med lønkompensation for at opretholde tilknytningen til virksomhederne, men derimod en forhøjelse af dagpengesatsen. I USA vurderes det, at 40 pct. i lavindkomstgruppen har en højere personlig indkomst på de forhøjede dagpenge, end da de var i arbejde.
Der er ingen tvivl om, at den omfattende politiske respons i kølvandet på den bratte nedlukning af verdenssamfundet har haft en positiv indvirkning på den kraftige optur på aktie- og kreditmarkederne. Ligeså, at centralbankerne har lovet, at pengepolitikken forbliver lempelig. Centralbankerne høstede erfaringer under recessionen i 2008, hvor der var mangel på likviditet i det finansielle system, hvilket dengang forværrede krisens omfang. Centralbankernes aktuelle store opkøbsprogrammer bidrager til, at ingen sunde virksomheder skal mangle finansiering.
Brexit og EU-samarbejdet
Coronakrisen har været overskyggende for alle andre vigtige emner. I UK står premierminister Boris Johnson fast på Brexit. Forhandlingerne om en handelsaftale med EU har dog været på hold under lockdown-perioden. Udmeldinger fra forhandlingerne er, at fronterne er trukket hårdt op. Der kan potentielt give en del støj og en usikkerhed, om EU og UK får forhandlet en handelsaftale på plads.
Det uskønne forløb omkring Brexit betød en overgang, at EU-skepsissen var nedadgående. Men den politiske håndtering af nedlukningen, genåbningen og finansieringen af hjælpepakkerne stiller EU-projektet i et nyt lys, og lægger pres på politikerne. De enkelte medlemsstater har ikke håndteret Coronakrisen som ét samlet Europa - tværtimod har det vist sig, at nationalstaten lever i bedste velgående. Spørgsmålet er, hvilken retning EU-samarbejdet nu tager. Tyskland har under forhandlingerne om hjælpepakkerne til Sydeuropa rykket sig markant i forhold til tidligere og accepterer nu, at Stabilitets- og Vækstpagten sættes ud af kraft. De politiske vinde blæser også i retningen af, at Tyskland kommer til at betale for en stor del af genopretningen af de Sydeuropæiske økonomier.
Trump og Handelskrig, valgkamp og Nordkorea
Den amerikanske præsident har trukket mange overskrifter på de finansielle markeder i snart fire år. Efterhånden som præsidentvalget til november nærmer sig, stiger sandsynligheden for, at Trump vil bruge alle kneb, som han personligt finder opportunt i bestræbelserne på at genvinde præsidentembedet i USA. Derfor kan de geopolitiske spændinger igen blusse op, heriblandt handelskrig med Kina, måske også med Europa, og præsidentielle tweets om Nordkorea kan også skabe nervøsitet blandt investorerne.
Kontakt os
I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.